Instruktører

Om holdet:

Hos Pole Republic er vi stolte af vores team på mere end 24 enestående instruktører, som hver især bringer en unik flair og kreativ tilgang til deres undervisning. Vores instruktører er ikke kun højt kvalificerede og erfarne inden for pole og aerial, men de er også en stor del af den positive og legende ånd, der er essentielt for vores fællesskab.

Med et stærkt fokus på at fremme et støttende og opmuntrende miljø, sikrer vores instruktører, at hver elev føler sig velkommen og inspireret. Kom og oplev den livlige energi og dedikation, der gør vores studie til et særligt sted hvor man finder fællesskab, lærer og udfordrer sig selv.
Alle instruktører

Mød din instruktør

“Pole is tough darling, but so are you!”

Castor er vores Physio Warrior. Hun er uddannet fysioterapeut og det viser sig i den måde hun udøver pole fitness, med fokus på perfekt skulderposition og kropsholdning.
Hun er bomstærk og fyldt med energi og hendes timer afspejler hendes fokus på kroppens evner, styrke og fleksibilitet. Når du træner med Castor vil du lære, hvordan du bedst bruger din styrke i kreative pole kombinationer og tricks og så elsker hun også dynamics og spilts. Så vær klar til at blive udfordret.

“Progress comes before perfection”

Anna er vores Bendy Butterfly, og dette navn kunne ikke være tættere på den poledancer hun er. Anna har siden 2019, hvor hendes polerejse begyndte, haft stor passion for smidighedstræning og at bruge dette på stangen. I sine timer elsker hun at arbejde med pæne linjer og sætter fokus på tempo og flydende overgange. For Anna betyder det utroligt meget, at følge hendes elevers personlige udvikling, og støtter i at finde egne kreative udtryk i dansen.

“Every pro was once a beginner!”

Anna er en ægte vaskeægte tricksternørd med passion for nogle af verdens mest avancerede tricks – og ikke mindst at lære disse fra sig. Med ekstrem glæde og entusiasme underviser hun med særligt fokus på den atletiske og samtidigt æstetisk del af polesporten. Derudover er Anna uddannet læge og arbejder til daglig som hjernekirurg, hvilket giver hende en dybdegående anatomisk forståelse af menneskekroppen. Bliv klar til flips og splits med Anna. 

“Lets grow together on the mat”

Karens rejse med bevægelse begyndte i barndommen, hvor hun fordybede sig i ballettens verden. Årene med dans lærte hende om disciplin, ynde og skønheden i at forbinde krop og sind. Da hun senere skiftede til yoga, fandt hun en måde at forene ballettens elegance med den grounding og transformerende kraft i mindful bevægelse. Denne inspiration vil du også mærke i hendes pilates timer. Hendes mål som underviser er at skabe et miljø, hvor du føler dig motiveret til at udforske dit potentiale uanset om vi forfiner velkendte stillinger eller lærer noget helt nyt. 

Carol, an aerial silks instructor at pole republic

“Life is a game: make your own rules, save your precious moments, level up and keep playing!”

Carol deler sin passion for sport og velvære med alle omkring sig. Hun er fuld af energi og beslutsomhed og vil altid heppe på dig for at opnå dine mål! Hun er legesyg og nysgerrig og elsker at lære af sine elever og se dem vokse og finde deres egen stil i luften. Med en baggrund i klassisk ballet og spansk dans vil Carol inspirere dig til at udtrykke dig gennem bevægelse og være opmærksom på din krop fra hoved til tåspidser! Hun har erfaring med at undervise i aerials og yoga – også aerial yoga – siden 2021. Hendes sande kærlighed er silks, men du kan finde hende svingende fra ethvert apparat.

“Only by knowing your limits can you overcome them”

Andrea er en dedikeret aerial silks-instruktør, kendt for sit fokus på styrke og fleksibilitet. Andrea kombinerer ubesværet kraftfulde tricks med elegant koreografi og opmuntrer til kunstnerisk udforskning i sine timer. Uanset om hun fortryller publikum i performances eller finpudser teknikker på hendes timer, efterlader hendes energi et varigt indtryk. Hendes mission er klar: at hjælpe eleverne med styrke, raffineret teknik og kreativitet samt at hjælpe hver enkelt med at udforske essensen af deres egen stil i luften. Hun elsker dynamics og styrke tricks i silken. 

“Celebrate yourself!”

Du vil finde Anna undervise i pole fitness og fleksibilitet. Hun har været boblende forelsket i sporten fra første øjekast og holder særligt af fleksible tricks og flotte positioner. Anna elsker at se og møde mennesker hvor de er, og styrke deres personlige rejse med sporten. Du vil altid kunne høre Anna’s entusiasme når hun underviser og med stor optimisme og humør støtter og fejrer hun dig i dine små og store sejre, så bliv klar til at blive boostet i humøret og få en god træning med Anna.  

“Remember to try on both sides”

Amandine startede sin aerial rejse allerede som barn på en cirkusskole. Allerede her forelskede hun sig i forskellige former for aerial træning. Nu deler hun sin passion som instruktør i både Hoop, Silk og Pole. Hendes timer er fokuseret på teknik og sikker udførsel. hun møder dig præcis hvor du er og hjælper dig igennem sjove og udfordrende tricks. Hun er stor fan af at sætte tricks sammen til små flotte kombinationer. Glæd dig til at fange balance of flyve i dit apparat med Amandine.

“Playing with what you cannot do is the first step to learning what you can”

Da Mary var barn, drømte hun om at lære akrobatik og udføre udfordrende tricks. Efter mange års kampsport kan du nu finde hende højt oppe i silken, hvor hun ser verden fra en ny, omvendt vinkel. Mary bruger sin baggrund til at hjælpe sine elever med at udvikle kropsbevidsthed i luften og opbygge både vedholdenhed og fysisk styrke. Hun tror på, at alles rejse er unik, og hun elsker at hjælpe andre med at træde ud af deres komfortzone og opnå deres individuelle mål.

“Bruises are temporary, pole is forever!”

Mød Steven, et af de mest flowy mennesker, vi kender. Steven elsker at skabe lange flows med rene linjer på polen, men du kan helt sikkert også fange ham, når han laver hurtige power pole kombinationer. I Stevens timer vil du mærke de energiske, legende og kreative vibes, som han altid bringer med sig, og når han underviser, handler det om at få det bedste frem i dig, samtidig med at holde træningen sjov. Han er en mester i at gøre ting lettere og sværere. 

“Come fly with me!”

hristina er uddannet moderne danser og er desuden uddannet indenfor pilates og yoga. Hun er en ægte silknørd som elsker at dele ud af sine tips og tricks. I undervisningen ligger hun stor vægt på grundlæggende teknik, kroppens placering og styrke. Hun kombinerer gerne sin undervisning med elementer fra dans, yoga eller pilates. I luften arbejder hun med kreative tricks og kombinationer med lidt ekstra fokus på de lange smukke linjer.

“Pole as your latin partner”

Anja er vild med poledance og masser af koreografi, altid med polen som var det din nye allerbedste dansepartner. Hun er tidligere sportsdanser og har taget inspiration med til pole og gjort polen til hendes dansepartner. Hun har undervist i polefitness og poledance siden 2008, da sporten kom til Danmark. Hun er over 40, hvilket beviser at pole-sport er for alle aldre. Det er timer med høj puls og fokus på trin og spins, alle kan være med til.

Kieran, Instruktør

“Embrace the excitement, enjoy the movement, and let yourself shine!

Du kan primært finde Kieran på vores hoop- og pole-timer, men faktisk er Kieran trænet i alle de aerial-discipliner, vi tilbyder i studiet og du vil også ofte se dem deltage i på danse- og smidighedshold.
Kieran er desuden en erfaren performer og har optrådt til flere arrangementer og festivaler! På deres hold vil du lære kunsten i performance og bevægelse, med plads til grin og sjov. Kierans hold understreger, at det at lære noget nyt er en vej fyldt med spænding, og de vil guide dig hele vejen på din rejse. Bliv klar til at blive udfordret på Kierans timer.

Adriana, Instruktør

“Dancers don’t need wings to fly”

Man kan altid høre når Adriana underviser, med tusinde lyde, klap og hop. Hun bruger meget tid på at skabe et trygt rum hvor der er plads til både dans, følelser og fællesskab omkring dansen. Hun går meget op i at som danser skal have sig selv med og at man bruger sine følelser i dansen. For Adriana er den tekniske del af dansen i fokus, men stadig med plads til leg og grin. Hun har danset mange forskellige stilarter de sidste tyve år, og kombinerer nu sin kreativitet på gulvet med pole stangen. Du vil finde hende på dance flow og pole dance timerne, så bliv klar til at blive mere flowy.

Your body has the drive, the limit is only in our minds

Fabian vil opmuntre dig til at turde, tro på dig selv og udfordre din krop ud over, hvad dit sind fortæller dig. Han har over 15 års erfaring med at undervise i pole og 10 år med aerial hoop, samt mange flere års praksis i Ashtanga yoga, hvilket giver ham et fremragende fundament for kropsforståelse og en “make it happen”-mentalitet. I sin undervisning fokuserer Fabian på at opbygge en solid base både fysisk og teknisk, for at muliggøre udvikling inden for diciplinen. Konditionstræning, dynamiske bevægelser, udfordringer og core er nogle af nøgleordene.

One day you’ll look back and be surprised by how far you’ve come

Mød Andreea! Hun er forsker om dagen og pole og yogainstruktør i sin fritid. Andreeas mål er at få dig til at føle dig velkommen lige fra begyndelsen af din pole rejse. På hendes timer bringer hun en glad energi og sørger for, at du føler dig støttet fra det øjeblik, du træder ind i studiet. Udover pole, elsker Andreea også andre former for bevægelse som dans og yoga, især Aerial yoga som hun ser som træning som en leg. Hun brænder for dyrevelfærd, bæredygtighed, dykning, rejser og vegetarisk mad! 

“Bend so you don’t break 🙂

Ivana elsker sport, en sund livsstil og en god udfordring. Hendes pole stil inkluderer elegante og fleksible polemoves, men hun er klar til at undervise i alle slags tricks og kan ikke vente med at skabe et trygt rum, for jer alle. Som uddannet farmaceut og medicinalkemiker har hun en solid forståelse af kroppens fysiologi, og hun forklarer altid teknikken grundigt, så du hurtigt kan forstå, hvordan du mestrer forskellige seje tricks. Hun stræber efter at skabe et trygt rum, hvor alle kan være deres bedste selv.

Pain is temporary, splits are forever.

Du vil finde Helena undervise hoop og flex. Fra første øjeblik vil du kunne mærke hendes positive energi og store smil øjeblikket du træder ind på hendes timer. Helena elsker en flot split og finder ofte måder at sætte det i hendes unikke hoop stil. Hun elsker at dykke ned i både swings, spins og smukke flow kombinationer. Som underviser elsker hun at følge sine elever, og se dem udvikle sig samt heppe når de opnår nye succeser. Glæd dig til at blive mere spinny, splitty og flowy med hendes timer. 

“We can do anything we set our minds to”

Gunvor startede med at poledance i 2022 og har været bidt af sporten lige siden. Hun er en stærk fortaler for, at “vi kan alt, hvad vi sætter os for,” og lidt over et år efter, hun begyndte, vandt hun begynder kategorien ved DM i poledance.
Som din underviser vil hun bringe den samme optimisme og tro på dig med ind i undervisningen.
Når du forlader hendes time (eller faktisk enhver time), skal du gå derfra med et stort smil, vel vidende hvor fantastisk du lige har været! 

“Let’s bend limits and lift spirits — together.

Magdalena møder dig altid med et stort smil og en positiv energi, der smitter af på hele holdet. Hun elsker at undervise i flotte splits og backbendy tricks i hoop’en men sørger altid for, at der er variationer og alternativer, så alle kan være med, uanset niveau eller form. Hos Magdalena får du både styrket teknik, smidighed og selvtillid i luften, og du kan regne med en tryg og opmuntrende undervisning, hvor der er plads til både grin og udvikling.

To dance is to bloom in every movement – soft yet fierce, grounded yet free

I Isabellas undervisning er stemningen sjov, støttende og struktureret. Isabella har et fantastisk øje for flow og koreografi, og hun kan ikke vente med at tage dig med ind i dansens verden. Hun skaber et trygt rum med plads til både leg og personligt udtryk, samtidig med at hun guider med klarhed og fokus på teknik.
Du mødes med varme og respekt, men også med en målrettet tilgang, der hjælper dig med at udvikle dig og blomstre som danser.

“The only way to learn is to keep trying new things”

Malene har flere års erfaring med at undervise i pole, styrke og smidighed. Hun foretrækker elegante kombinationer på spinning pole, men kan også findes svævende i en aerial hoop eller silk. I sin undervisning lægger hun vægt på en grundig forståelse af teknikken der danner baggrund for sværere tricks, og en ambition om at træning, frem for alt, skal være sjovt. Med et smil skaber hun et trygt og støttende rum, hvor eleverne kan udvikle sig både personligt og teknisk. 

“Get ready to laugh, glow and turn your lift upside down!”

Saskia’s polefilosofi bygger på at alle tricks og stræk bliver bedre med et smil på læben. Træning og pole skal være en leg og hun sætter stolthed i at videreformidle verdens bedste sport til nye aerialists. Saskia er evigt positiv, hvilket altid smitter. Hun lægger stor vægt på teknik og korrekte basisholdninger. Saskia er uddannet X-Pert xpole instruktør og har også arbejdet som personlig træner. Hun tager al den brugbare viden med videre og omsætter den til at skabe de bedst mulige pole timer. 
 

“Nothing you wear is more important than your smile.”

 Maibrit får dig til at føle dig godt tilpas, og det er derfor, hun er studiets Feel Good Facilitator. Hun er en exceptionel aerialist, der elsker at undervise i alle slags timer, både pole, dance, silk og hoop. Hun er utroligt motiverende at være omkring, og med Maibrit kan du lære flow, ynde og smukke kombinationer. Maibrit har en baggrund inden for dans og gymnastik og dette vil du kunne mærke på hendes timer. Hun har mange års erfaring i undervisning af børn og voksne.