Aerial silk

Aerial silk, også kaldet Tissue, er ligesom aerial hoop kendt fra cirkusverdenen. Silken er hængt fra loftet og delt i to stykker, så man kan lave akrobatiske bevægelser og øvelser. I aerial silk kombinerer man ofte øvelser som klatring, indbinding, drops og swings.
Pole Fitness

Pole Fitness træningen indeholder artistisk dans, akrobatik og styrkeøvelser omkring en polestang og gennem træningen oparbejder du både styrke, smidighed og udholdenhed. Pole fitness inddrager øvelser såsom klatring, spins, stillesiddende positioner og flips.
Aerial Hoop

I aerial hoop bruger du en stor ring i stål, der hænger i loftet. Herfra kan du lave spins, drops, tricks og positioner. I aerial hoop foregår øvelserne for det meste oppe fra hoop’en og der laves ofte længere kombinationer på enten en statisk ring eller en der kan dreje rundt, for mere flow.


