Pole - hoop - silk

Find en ledig tid!

Polterabends og private events

Sjov & udfordrende

I vores lokaler på Frederiksberg, kan I prøve kræfter med pole dance, aerial hoop og aerial silk. Alle tre aktiviteter er noget der udfordrer, er anderledes og noget som alle vil kunne være med til. I vil grine, blive rystet tættere sammen og opleve noget der både er sjovt og udfordrende. Det er perfekt som aktivitet til et privat event til tøse- eller drengegruppen eller som et sjovt indslag til polterabenden. 

Er I i tvivl om hvilken aktivitet i skal vælge i mellem, om det skal være Aerial Hoop, Aerial Silk eller Pole dance/fitness, så læs vores guide længere nede på siden.  Men uanset hvad i vælger så, er alletre aktiviteter er en rigtig god polterabend idé eller bare for sjov på en tilfældig lørdag til både kvinder og mænd, da man både skal bruge sin styrke, men også udfordre sin feminitet. I vil få pulsen op og få brugt kroppen, men vigtigst af alt, har I det sjovt!

Under besøget hos os I vil blive guidet igennem forskellige spins, tricks, positioner og måske også udføre en lille dans. I kan vælge at slutte af med et glas bobler, samtidig med at I ser et flot show fra instruktøren.

Vælg den perfekte pakke

Vi vil gerne booke!

Hvad skal I vælge?

Aerial Silk polterabend og event

Hvis I udfordres på rå-styrke og mod er aerial silk det perfekte valg. Det er både flot og elegant, samtidig med at det er udfordrende og noget helt anderledes, som mange aldrig har prøvet! I vil prøve kræfter med nogle basiskombinationer og måske endda blive udfordret med et lille drop... hvis I tør! Efter en time med aerial silk vil I føle jer som cirkusartister og det er helt sikkert noget der er værd at prøve.

Aerial Hoop polterabend og event

Hvis I vil udfordre jeres højdeskræk og I har brug for få fødderne væk fra gulvet, er dette aktiviteten I skal vælge til jeres event! I vil lære en lille basiskombination, hvor både balance, styrke og grænser bliver udfordret, og det er med garanti sjovt for alle der er med! En Aerial Hoop polterabend eller privatevent er helt sikkert noget, som I vil huske i lang tid efter og noget som I alle vil synes er sjovt!

pole fitness icon

Pole dance polterabend og event

Har I mere lyst til at udforske jeres feminine rå-styrke, er pole dance et oplagt valg til jeres polterabend eller privat event! I vil lære spins, tricks og sits i polestangen, som vil udfordre jeres kreativitet og koordination og ikke mindst vil alle få en sjov, anderledes oplevelse, der giver jer noget at tale om! Hvis I ønsker det, kan I lære en lille dans som I kan optage eller udføre for hinanden efterfølgende.

Praktisk information

Polterabend FAQ

Ordet “polterabend” kommer fra det tyske sprog. “Polter” betyder at larme eller buldre, og “abend” betyder aften. Så direkte oversat betyder det “buldre aften” og det stemmer også meget godt overens med, hvordan de fleste polterabends i Danmark bliver afholdt, da der ofte er meget larm og ballade omkring den gruppe af mennesker, der fejrer polterabend. Ofte er alle i gruppen også klædt ud i et tema, så man kan se, at gruppen fejre polterabend.

Det er ofte et arrangement, der varer en hel dag, hvor brudens veninder eller brudgommens venner samles, for at møde hinanden inden brylluppet, og for at fejre at bruden eller brudgommen snart skal giftes. Det betyder også, at der typisk kun er kvinder med til brudens dag og kun mænd til brudgommens. Her skal man også tænke på, om de aktiviteter man arrangerer er hensigtsmæssige for de personer der skal med. Tænk på, at der skal være noget for alle, og at aktiviteterne skal kunne udføres af de fleste i gruppen, for at det er sjovt. Det er vigtigt at tænke over gruppen deltagere, i forhold til drikkevarer og madvarer. Er der eksempelvis gravide med, andre der ikke drikker alkohol, allergikere eller vegetarer?

Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan lave på en polterabend. Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til hvad I kan lave. Hvad er jeres budget, skal det være noget der udfordrer hovedpersonen og skal det være aktivt eller afslappende? Det kan også være i vælger noget, hvor det kun er hovedpersonen der er i centrum, eller en aktivitet, hvor i alle sammen kan være med. Da polterabends ofte varer både en hel dag og nat, skal man også tænke på mad til hele gruppen i løbet af arrangementet. Skal I spise på restaurant, skal i booke i god tid, hvis i er en større gruppe. Det vil også være en god ide at planlægge forskellige aktiviteter af forskellig karakter. Sørg evt. for at der er booket nogle stille og rolige aktiviteter, ind imellem de mere fysisk krævende aktiviteter. 

Ofte ser man, at mænd ofte arrangere aktiviteter der er mere mandlige, såsom skydning, golf eller en tur i en fed bil, men det kan faktisk være lige så sjovt, at udfordre manddommen lidt, med noget mere feminint såsom pole dance.

De fleste polterabends bliver arrangeret af bruden eller gommens tætteste venner eller nærmeste familie. Typisk starter forberedelserne op til flere måneder før brylluppet og der er mange ting man skal holde styr på. Hvem skal med, hvor mange penge skal hver især bruge på dagen, hvilke aktiviteter skal i booke, hvad skal i spise, hvordan skal i komme rundt og mange flere spørgsmål. Dernæst skal man sørge for at hovedpersonen også kan på den pågældende dag. Der kan det være godt at hive fat i den kommende ægtefælle, for at planlægge en evt. afledningsmanøvre. 

Sørg også for at have god tid til at komme igennem jeres aktiviteter. Ofte bliver transporttiden til og fra aktiviteter undervurderet og det kan skabe både splid, frustration og forvirring hos gruppen og ikke mindst hovedpersonen. Sørg for at indlægge rigtig god tid til det hele og evt. indlæg nogle pauser ind imellem, hvor man lige kan sidde og snakke om det man har været igennem, så man ikke jager gennem dagen.