Tilbage til træing efter en pause

Når vi holder en pause fra vores rutiner, genvinder vi energi og ny motivation over for de ting, vi kan lide at gøre mest, som pole fitness. Men hvad skal du forvente af din krop, når du ikke har dyrket pole fitness, aerial hoop eller aerial silk i et stykke tid?

Afhængigt af hvor lang tid siden det er, at du sidst trænede pole fitness, aerial silk eller aerial hoop, vil din krop reagere forskelligt. Dét, at begynde at træne igen, kan være en meget forskellig oplevelse afhængigt af personen, og afhænger af din alder, fysiske tilstand, hvor lang tid du har trænet og din kropstype.

Fra et par dage til et par uger

pole fitness pause

Hvis du bare holder en lille pause på et par dage, og endda også et par uger hvis du eksempelvis skal på ferie, så bliver det ikke så svært at komme tilbage til hvor du slap.

Det hjælper også at lave lidt hjemmetræning, også selvom det bare er at gå nogle små ture, løfte nogle 1½liters flasker eller cykle – du behøver i hvert fald ikke bekymre dig. Ligeså snart du er tilbage i studiet, så er alt ok igen. Du kan få ømme muskler og et mindre tab af fleksibilitet, selvom du har trænet andre ting, fordi du ikke bruger din krop på samme måde, eks. når du løber. Det er helt vildt, hvor hurtigt din krop bliver stiv, når du holder op med at træne det regelmæssigt! Men der er ingen grund til bekymring. Det kommer hurtigt igen! Og husk, at hvis du er på ferie, så kan næsten alt agere som en polestang ;)

Væk i et par måneder

svage_muskler.jpeg

Men hvad sker der med vores krop, når vi ikke har lavet pole fitness i et par måneder? Måske tog livet over og din hverdag blev så travl, at du ikke havde tid til træningen eller måske er du en person, der rejser meget, og så blev det svært at passe det hele sammen. Uanset hvad det var, så er det godt, at du nu er på vej tilbage!

Så hvad med din krop? Du vil helt sikkert opleve noget tab af muskelmasse – specielt hvis ikke du har trænet noget som helst andet i pausen. Dine arme er måske blevet tyndere, ligesom dine lår og skuldre, mens maven måske er blevet mere slap. Èn ting kan du være sikker på i dette tilfælde. Ligeså snart du begynder at bruge stangen, hoop’en eller silken igen så vil alt, hvad der var stoppet med at gøre ondt, gøre ondt igen. ”Hej igen, blå mærker på inderlårene!

Men bare rolig… det er kun et lille stykke tid. Du tror måske, du er tilbage på nul, som om du startede fra bunden, men sandheden er, at uanset hvor mange måneder det har været siden du sidst tog en time, så begynder din krop hurtigt at huske bevægelserne igen, så op på pindehesten og kom i gang !

 Nina fik en hæmatom i benet og foden efter en pole-skade og kunne ikke træne i 2 mdr.

Nina fik en hæmatom i benet og foden efter en pole-skade og kunne ikke træne i 2 mdr.

Tilbage efter en længerevarende skade

Først og fremmest er det super vigtigt at følge din læges anbefalinger, når du vender tilbage til pole fitness, aerial hoop eller aerial silk efter en skade. Fortæl også din instruktør, før du starter træningen, hvad din skade handlede om, og hvad din læge siger du bør undgå.

Det er også fornuftigt at være særlig forsigtig, med at udøve de/det trick, du tror, forårsagede skaden. Husk at du skal genopbygge din styrke og ikke føle dig tvunget til at gøre noget, du ikke tror, du er klar til at gøre endnu.
Uanset hvad din pause-grund var, så vil du med tålmodighed, tid og engagement, kunne komme tilbage til det niveau, du plejede at være.

Hvis pole fitness, aerial hoop eller aerial silk gør dig glad og du har det rigtig godt når du træner, så brug den følelse til at hjælpe dig med at løfte dig op, hvis du har en off-day, specielt efter en pause.

DK
EN