Fra røvsyg pligt til sjov fitness

Mit pole-eventyr startede nok som så mange andres. Jeg havde trænet mange år i fitnesscenter, hvor træning var en sur pligt fremfor fornøjelse (selvom jeg forsøgte at overbevise mig selv og andre om det modsatte). Det var røvsygt, og da jeg til sidst gik til bekendelse hos min kæreste, sagde han, som de kloge nu siger, at jeg skulle finde en træningsform, jeg gjorde af lyst og ikke en jeg gjorde for ikke at blive ædt op af dårlig samvittighed og frygt for at blive for tyk. Det kom jo aldrig til at ske!

Jeg har altid været fascineret af pole, men havde aldrig tænkt det som en reel sportsgren, det var jo strip! Men der var nu stadig noget fascinerende over det, og hvis ikke nu, hvornår så?!
Jeg ved ikke, om det var skæbnen, men kort tid efter faldt jeg over et opslag på facebook om et nyt polestudie, der var åbnet tæt på, hvor jeg bor – Pole Republic. En prøvetime var gratis, så hvorfor ikke. Hader at prøve nye ting alene, og jeg havde altid en veninde ved min side, når der skulle prøves nye hold i fitnesscenteret. Men ingen var klar på at ledsage mig til det her stripshow, som de fleste anså det som. Jeg meldte mig derfor til og fra flere gange, indtil jeg til sidst tog mig sammen. Nu skulle det være. Om ikke andet bare prøve og aldrig komme igen.

Det var mega nervepirrende og grænseoverskridende at komme alene til et helt nyt sted med mennesker, jeg aldrig havde mødt og så ovenikøbet en sport, jeg aldrig havde prøvet. Og nu har jeg ikke ligefrem erfaring med at være naturtalent til nye ting. Slet ikke sport.
Min frygt forsvandt dog lynhurtigt. Jeg blev modtaget med åbne arme, og inden timen overhovedet var startet, var min største nervøsitet forsvundet. Vi var flere nye på holdet, nogle kendte hinanden i forvejen, andre var alene ligesom jeg selv. Men så snart timen var i gang, var det fuldstændig ligegyldigt, for vi var alle i same båd – helt grønne og meget lidt elegante. Men who cares, for det var skide skægt, og der opstod hurtigt en fællesskabsfølelse, jeg aldrig har set skyggen af trods mange år i fitnesscenter, hvor jeg trods alt så de samme mennesker igen og igen.

Nu har jeg gået til pole i omkring 3 måneder, og jeg må indrømme, at jeg har fået vendt op og ned på alt, hvad jeg havde forestillet mig inden, og det bliver ved. Uden at det skal lyde for reklamerende, så må jeg ærligt sige, at jeg allerede har gjort ting, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet, ville være muligt. Jeg har oplevet, hvordan min krop åbenbart er i stand til ting, som jeg havde svoret var umuligt, da jeg væltede rundt på min første time. Selvfølgelig er der gode dage, hvor man er flyvende og dårlige dage, hvor jeg bander den forpulede pæl langt væk, som er umulig at samarbejde med. Der er dage, hvor jeg glæder mig til at komme af sted, og dage, hvor jeg spørger mig selv, hvorfor i alverden, det skulle være så fedt, at snurre rundt og klatre rundt på en metalstang. Når jeg så går derfra igen, er jeg overbevist på ny. Jeg har aldrig haft et særlig godt forhold til min krop – deraf nok også det ekstreme tvang omkring træning førhen, men dette har også ændret sig i takt med, man ser andre naturlige pigekroppe på tæt hold, og ikke kun fylder sit hoved med retoucherede instagrambilleder.

Sidst men ikke mindst, og som den største sejr, er det lykkedes mig uden at tænke over det endelig at finde en træningsform, jeg ikke gør af tvang eller dårlig samvittighed, men noget jeg gør, fordi jeg synes, det er det fedeste i verden, og jeg simpelthen ikke kan lade være.  
Så hvis du kan nikke genkendende til mit tidligere forhold til træning, men holder dig tilbage, fordi der ikke lige er nogen, du kan starte sammen med, eller du tænker, at det er nok ikke noget du kan finde ud af, så vil jeg bare sige, gør det! Det værste der kan ske er, at du møder en masse søde mennesker, må give afkald på et par kedelige timer på sofaen og investere i nye beklædningsgenstande, hvor dine nyerhvervede skulder- og rygmuskler kan være, uden trøjen springer.

Tænk engang, at sådan en stripperstang kan give så meget glæde. Jeg er målløs og hooked!

// Anita

  Anita i en butterfly

Anita i en butterfly

DK
EN