Pole Fitness er godt for børn

Der er vist ingen tvivl om, at det er sundt for alle mennesker at dyrke sport. Men særligt når det gælder børn, er der nogle helt klare fordele ved at lade dem deltage i en sportsgren. Vidste du for eksempel, at når børn dyrker sport mindskes deres risiko for at blive drillet og mobbet i skolen? Vi giver dig her 4 gode grunde til at dit barn både kan og bør gå til pole fitness.


DE FYSISKE FORDELE

Vi lever i dag i en digital tid og det har på mange måder gjort vores dagligdag nemmere, men desværre også mere inaktiv. Mange børn får i dag hurtigt stukket en iPad i hånden, hvis vi ikke lige har tid til at underholde dem og de bruger nok mere tid foran computeren, TV’et eller mobilen end vi gjorde da vi var børn. Selvom der i dag er flere interaktive spil som Pokémon eller Wii Sport, er det desværre ikke nok aktivitet for børnene. Pole fitness kan ikke findes på mobilen, men det er en aktiv træningsform, der i høj grad er værd at prøve, da træningen inkluderer hele kroppen. Træningsformen tager udgangspunkt i vores egen kropsvægt og kroppen vil derfor ikke blive unødvendigt overbelastet. Da pole fitness er en blanding af dans, akrobatik, leg og træning vil det udover at øge styrken, også udvikle balanceevnen og konditionen.

SELVVÆRD OG SELVTILLID

drenge hænger i en pole

Deltagelse i forskellige sportsgrene, kan have kæmpe betydning for selvtilliden og selvværdet hos børn. Under træning får man opbakning fra både trænere og andre elever og det er vigtigt i forhold til at udvikle sig og tro på sig selv. Pole fitness er en sport, hvor der hele tiden er nye tricks og kombinationer, man vil afprøve og det er med udvikle ens evne til at sætte mål og opnå dem.

Kort sagt bliver børn bare glade, når de er en del af fællesskabet, og fællesskabet kan findes via en sport man er glad for.

BEDRE I SKOLEN

Som du måske ved, er det anbefalet af en masse kloge hoveder, at børn dyrker ca. 60 min. sport hver dag - og det er altså ikke kun for sjov. Flere undersøgelser viser, at børn der regelmæssigt deltager i sportslige aktiviteter bedre kan holde koncentrationen. En af fordelene ved pole fitness er, at man både træner koncentrationsevnen, hukommelsen og kreativiteten ved at øve og gennemgå forskellige kombinationer, tricks og spins og samtidig er der hele tiden mulighed for at blive bedre og lære mere. Fysisk aktivitet fremkalder nemlig stoffet BDNF i hjernen, som aktivt forhøjer både læring og hukommelse… dit barn bliver altså klogere af at dyrke sport! Det fede er, at læringen bedst fremmes, hvis den sportslige aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser – og det er i høj grad noget vi kan garantere i pole fitness! Vi har endnu ikke mødt nogen, som ikke har haft udfordringer og medfølgende succesoplevelser i pole fitness!

SOCIALE RELATIONER STYRKES

Ikke nok med at udøvelsen af en sport kan være med til at mindske graden af mobning fordi børn, der dyrker sport kan opbygge en bedre forståelse for andre, det kan faktisk også være med til at skabe tætte sociale bånd blandt børn. Uanset hvilken alder man er, er det fedt at gå til en sport med andre, hvor man kan dele glæden med hinanden. Specielt i pole fitness, hvor der er brug for både fysisk og psykisk støtte fra andre udøverer, er der virkelig plads til at skabe venskabsbånd. At være en del af et fællesskab, hvor andre har samme interesse, kan hjælpe os til at identificere os med andre og styrker evnen til at kunne sætte os i andres sted og fremmer derfor vores evne til at føle empati med andre.

Det vil vi kalde 4 virkeligt gode grunde til at få dit barn væk sofaen og iPad’en allerede i dag, og send ham eller hende afsted til pole fitness. Hvem vil ikke gerne have et smilende, humørfyldt og træt barn hjem efter en god times træning?

BOOK EN PLADS TIL DIT BARN PÅ VORES BØRNEHOLD


// Nina & Maibrit


*De forskellige grunde er en kort sammenfatning og gennemgang af relevante punkter fra Kulturministeriets antologi om Børn og unge i bevægelse – perspektiver og idéer.
Du kan læse hele antologien her

DK
EN