Pole Fitness handler om mod - ikke alder!

Hvad er det, der får en kvinde på 40 år til at starte til pole fitness? Og hvad betyder det for hende i hverdagen? Vi har spurgt Anja (40 år), vores nye instruktør, om hvad der fik hende til at starte og hvorfor hun er blevet ved.


Mener du, at alle kan træne pole fitness?

Ja, min erfaring er ikke, at det er alderen der gør, hvor hurtigt man kan blive god til en sport eller hvor stærk man er i starten til at kunne løfte sig selv. Der er ingen rød tråd i den sag. Jeg har set mange 30- eller 40årige, der hurtigt bliver gode, mens der stadig står en 20årig og øffer rundt om stangen. Ofte handler det om mod og hvor meget du tør kaste dig ud i nye ting. Det er ofte en mental barriere, der sætter en bremseklods. Og den skal selvfølgelig ”bare” overvindes.

Anja - pole dance


Hvad betyder pole fitness for dig?

Pole fitness eller pole dance for mig er motion af alle kroppens muskler med ynde. Sporten er god for ryg og led, da det er vores egen krop, der arbejder og derfor overbelaster vi ikke noget. Når man løfter sin egen kropsvægt, styrker man sine muskler i arme og ben, i mave og skuldre – og det er faktisk uden man lægger mærke til det. Det er lige den blanding, der gør, at jeg elsker at dyrke denne sport. Træning af min krop på en sjov og lækker måde. Full body workout mens jeg har det sjovt og samtidig får så meget mere energi og velvære i en travl hverdag med job og børn. Når jeg får bevæget mig og samtidig gør det i en sport, som også styrker min opfattelse af mig selv, så får jeg mere overskud i hverdagen – og så smiler jeg også mere 😊


Kan man blive god til pole fitness, hvis man har rundet de 40 eller 50 år?

Altså sammenlignet med andre sportsgrene, hvor man skal træne i et år før at kunne noget sejt, vil jeg mene, at man meget hurtigt kan blive god til pole fitness. Det er simpelthen så sejt, at man efter blot et par gange til træning, allerede kan hænge med hovedet nedad eller at man sidde i stangen, kun ved hjælp af sine benmuskler. Det er det fede ved pole fitness – at man hurtigt får succesoplevelser og så får man jo bare lyst til at træne mere! Det dér med, at man kan excellere hurtigt uden daglig træning, det er mega motiverende. Men selvfølgelig er al begyndelse svær og alle sportsgrene kræver, at man gider den. Og igen, så handler fremgangen i høj grad også mod, som jeg talte om før - hvis du tør, så kan du hurtigere komme frem.


Anja er instruktør på vores hold for voksne kvinder: "Ladies' Choice". På Ladies' Choice arbejder vi med muskeltoning, styke og fleksibilitet og vi gør det på en sjov måde. Der er plads til grin, og vi hjælper og hepper på hinanden. Der er ikke noget rigtigt eller forkert - vi træner for at have det sjovt samtidig med, at det er godt for vores krop og sjæl.

Er du modig?

Book en gratis prøvetime på Ladies' Choice

DK
EN