På date med en pole dancer

Sådan! Way to go, boy! Du har lige scoret dig en date med en mega sød og lækker pole danserinde på Tinder! Det kan også være du er kærester eller gift med en pole dancer og vil invitere hende ud. Nu er dit næste problem, at lave den perfekte date til hende. Men hvor pokker tager man hen med en pole dancer? Vi giver dig svaret her!

Hoppepark

Hoppeparker popper op overalt i dag, og fordi pole dansere elsker at trodse tyngdekraften, så er dette den perfekte måde at have det sjovt med din pole dancer date!

Cirkusshow

En tur i Wallmanns eller i cirkus er super for en pole dancer. For det første er der masser af akrobatik, flotte mænd og kvinder i glittertøj, folk der falder på halen (aka. klovne) og selvfølgelig slik og popcorn! Det bliver næsten ikke bedre!

Dansetime

Pole dancere elsker at udfordre sig selv, og de fleste af os elsker at udforske andre grene af dans og bevægelse. Derfor er det god ide at tage hende med til en dansetime, måske hvor i skal danse tæt? Salsa, tango eller standarddans?

Spa og massage

Tag hende på en spa-tur. Mange pole dancere bruger deres krop rigtig meget, og uanset hvad, så bliver musklerne jo ømme, når man går rundt og løfter sig selv et par gange om ugen, så en tur på spa med lækre dufte, massage og måske et glas champagne vil gøre hende godt. Og kom on, du vil også selv elske at blive forkælet lidt..

Klatring

Tag en tur i en klatrepark. Både fordi det er rigtig god træning for jer begge, det er super sjovt, og også fordi hun højest sandsynlig er stærkere i sit finger-greb end dig, så hun kan tvære dig ud 😉 Bare glem alt om sætningen: ”Jeg lod dig vinde”.. vi ved jo godt det ikke er rigtigt..

”Hov-se-der-er-et-legestativ”-gåtur

Hvis I bare lige skal se hinanden an og I ikke er på den helt store date-tur, kan du invitere hende med på en gå-tur med en kop kaffe. Men sørg for at gå-turen går forbi et legestativ, hvor der er en bar, hun kan svinge sig i. Du behøver ikke sige, at du havde planlagt det, bare fordi du gerne lige ville se, hvad det egentlig er hun går og laver på den stang, men lad bare som om, det er helt tilfældigt.. Du vil med garanti blive bedt om at holde hendes kaffe, så hun lige kan tage en tur på hovedet!

Du kan se en guide til gode steder her: Streetpole

Har du ideer til andre gode date-steder? Del dem her ☟

// Nina & Maibrit

DK
EN