OMG jeg har ikke trænet i 100år!

Jeg føler, jeg er ved at blive skør! Jeg har ikke trænet i lidt over 6 uger og jeg er ved at blive totalt cray-cray oppe i mit hoved. Jeg føler, min krop bliver svagere og svagere for hver dag der går, og jeg har bare ikke noget overskud.

For lidt over 6 uger siden, fik jeg en skade i min skulder, fordi jeg havde trænet for meget. Det er simpelthen en overbelastning og min ledkapsel omkring mit skulderled er blevet overbelastet. "Hold den i ro" siger fysioterapeuten. Det har gjort, at jeg er blevet nødt til at holde en lang pause med træning og jeg kan virkelig godt mærke det på min krop. Det er som om at min krop bare begynder at nedbryde sig selv og musklerne bliver bare mindre og mindre og jeg føler, at de begynder at nedbryde sig selv. Jeg kan også virkelig hurtigt se, at jeg har fået lidt mere fedt tilbage på min mave op på min ryg, og jeg har ovenikøbet fået uren hud. Den her lange pause, som ikke engang er slut endnu, har virkelig givet mig en øjenåbner for, hvor vigtig træning er for mig, både på lang sigt, men også på kort. Træningen gør simpelthen så meget for mit sind og for min krop - nu hvor jeg ikke træner er jeg meget mere uoplagt, jeg gider meget mindre og jeg kan mærke, at jeg er kommet ind i en spiral, hvor jeg bare skal hive mig selv op, og jeg er blevet doven – også bare i forhold til nogle helt almindelige hverdagsting, som bare at tage cyklen til arbejde. Det er da meget mere bekvemt lige at tage toget. Derfor har jeg virkelig forstået hvor vigtigt det er at holde sin træning ved lige og jeg glæder mig så meget til at min skade er fuldstændigt ovre, for så kan jeg komme tilbage på pinden og bare gi den gas! Selvfølgelig skal det være moderat, for jeg skal ikke tilbage til en skade! Men helt seriøst – træningen gør altså virkelig meget for dig og din krop! Når vi træner bliver der udskilt endorfiner og endorfiner gør en glad og jeg kender det jo fra mig selv – når man først er inde i den gode spiral, så kan man nærmest ikke få nok! Man vil bare træne mere og man bliver mere og mere glad! 

Mit helt klare råd til dig er, at hvis du føler dig træt, uoplagt og du bare ikke rigtig gider noget, uanset om det er fordi du har haft en lang pause fra træning eller du slet ikke er kommet i gang med at træne endnu, så synes jeg at du skal prøve at få træningen inkorporeret i din hverdag og kom afsted 2 til 3 gange om ugen. Det skal  bare lige blive en vane. Og hvor lang tid tager det så at danne sig en vane? Der er mange delte meninger om det og på google kan du finde frem til at det kan være alt mellem 21 dage og 16 uger. Så det er forskelligt, men du ved først rigtigr at det træningen er blevet en vane når du ikke kan holde dig fra det, når det gør dog glad i låget og når du savner det, når du ikke kan udøve det mere. Så bare kom i gang - det behøver ikke være fordi du vil tabe dig - det kan simpelthen bare være fordi du gerne vil gøre dig selv mere glad!

Jeg glæder mig i hvert fald til at få et friskere sind snart og få udskilt nogle endorfiner!
Jeg savner min stang!

De bedste hilsner
Nina

DK
EN