Hoochi Coochi-piger og luftakrobater

Aerial Fitness er en betegnelse for både pole dance, aerial silk og hoop og de tre træningsformer har det samme udgangspunkt: aerial. De handler alle om, at komme op i højden, bekæmpe tyngdekraften og ofte med hovedet nedad. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad man er allermest til og derfor har vi lavet en historisk gennemgang og en lille beskrivelse med små facts og tanker om de forskellige genre, som forhåbentlig kan inspirere dig.


Indisk mande-pole og hoochi coochi-piger

 Indisk pole: "Mallakhamb

Indisk pole: "Mallakhamb

Aerial Pole, også kendt som pole dance eller pole fitness, er en gammel træningsform, der kan spores helt op til 800 år tilbage i Indien, hvor indiske mandlige brydere, brugte en glat træpæl, som træningsredskab, da træning på polen ville forbedre mobilitet, kropsforståelse, balance og styrke. Og det bliver stadig dyrket den dag i dag - i nationale konkurrencer, hvor det stort set kun er mænd, der deltager.
Man kan også spore pole træning fra Kina helt tilbage til 12tallet - du har måske hørt udtrykket Chinese Pole? Her lavede kinesiske cirkus akrobater flips, tricks og koreografier på en gummibelagt pole, der kunne være helt op til 9 meter høj!

 Hoochi Coochi pige fra 1920

Hoochi Coochi pige fra 1920

I USA, under the great depression i 1920’erne, siges det, at selve dansen poledance opstod. I forbindelse med omrejsende markeder, brugte underholdningsdansere teltstængerne på markedspladsen til at danse rundt om og danse med lækre eksotiske hoftebevægelser for de besøgende. Dansepigerne blev kaldt Hoochi Coochi piger. Det siges også, at eksotiske danse såsom Latin-dans og mellemøstlig mavedans har inspireret pole dansen, som vi kender den i dag.

Poledance stammer således helt tilbage fra gammel tid og dansens lange rejse, kan man også se i de mange forskellige udtryk en pole danser kan have. Nogle fokuserer på elegance og smidighed, andre på styrke og hastighed, mens andre helst leger med flips i polen. Derfor er der også mange muligheder for at finde lige netop de tricks der passer til ens styrke, smidighed og ikke mindst personlighed. I vores øjne er det også den aerial art som er “nemmest” at starte med, da man har mulighed for at lave spins og tricks tæt på jorden, så man i starten ikke skal alt for højt op.

Information hentet fra ipdfa.com

Fritidsbeskæftigelse og underholdnings- luftakrobatik

 Lyra performer kaldet "Caedo" i avisen  New York Clipper  i 1893.

Lyra performer kaldet "Caedo" i avisen New York Clipper i 1893.

Det siges, at aerial hoops siden 1800-tallet har været anvendt som en fritidsbeskæftigelse for børn. Og i 1893 er Aerial Hoop nævnt for første gang i en avisreklame i underholdningsavisen New York Clipper. Her kunne man læse om en performer kaldet "Caedo", der optrådte med en Lyra, som er et andet ord for en aerial hoop. Siden da har Cirque de Soleil introduceret det i deres shows i midten af 00’erne og træningsformen aerial hoop har sidenhen fået mere og mere opmærksomhed.

Aerial Hoop arbejder med de samme elementer som pole, forskellen er blot at tingene foregår i hoopen og mere i hurtige og cirkulære bevægelser end de lange op og ned kombinationer man kan lave på en pole. Derudover er forskellen også, at det kan være meget gavnligt at have tøj på, der dækker arme og ben i hoopen, da man ikke bruger huden til at holde fast, på samme måde som man gør i polen.

Personligt synes vi dog, at hoop til en start er hårdere end pole dance, da man konstant skal op i hoopen for at lave nogle tricks. Fordelen ved det er dog, at når først man er oppe, kan man tage en “pause” hvor man blot sidder i hoop’en og laver nogle flotte bevægelser. Hoop kan virke skræmmende i starten, da man ikke på samme måde har kontakt til jorden, som man har ved pole dance, men det er klart værd at afprøve!

Information hentet fra verticalwise.com

 

Kreativitet og aerial silk

Der er desværre ikke meget historie omkring Aerial Silk, men det første tegn på at man brugte det elegante silkestof til at lave flotte tricks, kommer fra en elev på en fransk cirkusskole i 1959, som blev bedt om at være kreativ og finde på en ny måde at lave luftakrobatiske tricks. Derudover hører eller ser man ikke meget til silken før i 1998 i Cirque de Soleil, hvor man anvendte en silk som en del af showet.

 Silk underholdning fra Isabelle Chasse i Cirque de Soleil 1998

Silk underholdning fra Isabelle Chasse i Cirque de Soleil 1998

Silk er en sport, som er hård for kroppen. Det er en dog en super elegant og fin gren af aerial art, men det kræver utrolig meget armstyrke, da man skal kravle op og holde sig fast i stoffet for at kunne bruge sine fødder til at låse sig fast i silken. Derfor er det efter vores mening også den hårdeste form for aerial sport - dermed ikke sagt, at du som begynder ikke kan starte her, for det kan du sagtens. Og som ved alle de tre aerial træningsformer, og så mange andre ting i livet, kræver det engagement og viljestyrke – så kan den fysiske styrke komme bagefter.

Information hentet fra verticalwise.com

// Nina & Maibrit

DK
EN