Første gang til pole fitness

Julie havde aldrig tænkt, at pole fitness var noget for hende og hun synes da også, at hendes numse ville være for tung og hendes ben for stive til sådan en sportsgren. Heldigvis tog Julie mod til sig og kastede sig ud i det...


"min numse er for tung"

Jeg havde aldrig prøvet pole før og havde egentlig heller aldrig tænkt, at det ville være noget for mig. En god veninde har dog igennem mange år forsøgt at få mig med, men jeg har altid tænkt: ”Aaah, det er min numse da for tung til og mine ben for stive”. Bevares, jeg har da også gået til gymnastik som barn, men derfra og til at svinge sig rundt og se elegant og stærk ud på en og samme tid – der er altså lang vej. Og så er der det med tøjet – eller mangel på samme… Bare tanken om, at skulle vise mig frem foran en masse veltrænede piger i nærmest ingenting! var virkelig skræmmende og grænseoverskridende. Jeg er ikke just særligt veltrænet og maven har da set bedre dage, så jeg ville egentlig helst undgå det der med bar mave. Én ting er, at vi klæder om i omklædningsrummet eller går på stranden sammen – men at skulle stå i en sal og kunne se sig selv fra nærmest alle vinkler i kæmpe spejle OG forsøge at se elegant ud: Ja, det kræver altså lidt overvindelse.

MEN heldigvis gav jeg det hele en chance og mødte op til min allerførste pole ”startup” time. Jeg havde taget en god veninde under armen – det gav da lidt tryghed – og jeg var spændt som en flitsbue, for hvad var det egentlig liiiige det gik ud på og hvad pokker havde jeg rodet mig ud i.

pole dance reception

Vi blev mødt i receptionen af de søde piger, som stod klar med en varm velkomst. Allerede her var stemningen helt anderledes end mit vante fitnesscenter. Man føler sig velkommen og hjemme på en helt anden måde – alle hilser på hinanden og instruktørerne gør en dyd ud af, at vide hvad man hedder og er altid klar på en lille hyggesludder (det er jeg nemlig rigtig god til, haha). Det gjorde mig rigtig godt tilpas og lagde lidten dæmper på frygten for polen.

Smerte, smil og succeser

Jeg var klar og topmotiveret til at svinge mig rundt og se let og elegant ud… Jeg blev skuffet… DAMN det var svært! Av mine arme… Av av, bare av i hele min krop… Jeg havde jo ingen kræfter. Jeg troede, jeg bare lige kunne hive mig selv op i armene. Det kunne jeg bestemt ikke! Det ser bare såå let ud når Anne Sofie (instruktøren) lige svinger sig rundt og folder benene, så det ligner hun sidder i skrædderstilling rundt om polen. Mine arme/skuldre gav nærmest bare slip og lod mig falde slasket ind til polen – det føltes SÅ usexet!! Jeg tænkte rigtig mange gange i løbet af den første time: Det her lærer jeg bare ALDRIG! Det var virkelig meget hårdere og sværere end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Men på en eller anden måde, så formåede Anne Sofie alligevel at overbevise mig om, at sådan er alle altså startet og det skal nok komme, hvis man fortsætter med at træne. Og selvom jeg følte, at jeg til tider så virkelig dum og kluntet ud, så var jeg jo ikke alene. Vi var alle sammen nye på holdet og der var masser af plads til, at man kunne grine af sig selv og hinanden – for vi var alle i samme båd. Humøret var i top, musikken var god og trods lidt brandmærker og mega ømme arme, så gik jeg faktisk derfra med et smil på læben (og bonusinfo: woooow tiden går helt vildt stærkt).

20170801_174241.jpg

Nu har jeg været til pole træning 4 eller 5 gange, og for hver gang bliver jeg bedre og bedre. Jeg har stadig tænkt et par gange, at jeg aldrig lærer det. Men det tager bare lige lidt tid, at få en god fornemmelse af polestangen og lære den at kende. Så kommer succeserne også, og pludselig hang jeg sku også på hovedet den anden dag… uden hænder – hvem havde lige troet det.. ikke mig i hvert fald!

bare gør det!

Så fra mig til dig – som overvejer at starte til pole fitness – gør det!! Husk at sparre lidt god tålmodighed og en masse selvsikkerhed op – så skal du nok lære det! Starten er hård og gør ondt, men når succeserne kommer, så er det VIRKELIG sjovt og det hele værd!

Og lad mig så lige for en god ordens skyld runde af, hvor jeg startede: det dér med tøjet - eller mangel på samme… Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det: men det er slet ikke så slemt. Til de første start up timer, er det ikke nødvendigt at have bar mave. Men lige pludselig finder man også ud af, at man har brug for sit maveskind (/fedt) for at hænge fast, når man hænger med hovedet ned af og armene ud i luften. Så selvom jeg mange gange har fået af vide, at alle - uanset alder og størrelse - kan være med, så skal man nogle gange lige opleve tingene på egen krop. Jeg kan i hvert fald bekræfte nu, at ALLE kan være med og der er plads til alle i Pole Republic!

// Julie- medlem af pole republic

DK
EN