"Det kan jeg da ikke... Kan jeg?"

aerial hoop_marlene

Jo, det kan jeg – men havde i min vildeste fantasi aldrig troet, at jeg ville kunne gøre det. Hvorfor ikke, spørger du måske? Hmm... Jeg har aldrig dyrket akrobatik, gymnastik eller for den sags skyld bare danset. Jeg har kun spillet fodbold, løbet eller dyrket fitness i ny og næ, som jeg synes ikke ser specielt elegant ud. Derfor har jeg nok aldrig set mig selv som en person, der kunne være i stand til at gøre som på billedet her.

Jamen, hvordan kom du så i gang? Ja, det var egentlig lidt en tilfældighed. Jeg havde en veninde, som overtalte mig til at prøve pole fitness. Jeg var ikke meget for det, men lod mig alligevel overtale. Det var ikke særlig succesfuldt for mig, men jeg besluttede mig alligevel at give det en chance, så jeg købte mig et såkaldt ”klippekort”.  Med klippekortet kunne man prøve alle de forskellige hold, som de havde i studiet, hvor jeg så faldt over ”aerial hoop” og tænkte: ”Hvorfor ikke? Jeg skal jo bruge de her klip”.  

Jeg anede faktisk ikke, hvad det var. Så jeg gik på Youtube og faldt over denne lille video:

 
 

Jeg synes, at det så flot ud, men jeg blev også lidt opgivende på forhånd. Hvordan kan jeg, med så stive ben og en tung røv, nogensinde kunne bevæge mig så elegant? Da jeg tog til den første træning var jeg meget nervøs, men jeg ville prøve - tænk nu hvis, at det lige var mig?!  Jeg havde længe haft svært ved at tage mig sammen til at komme afsted til fitness, og jeg havde fuldstændig mistet motivationen til bare at løbe en tur. Hvad nu hvis, at dette kunne blive min nye sport, som jeg rent faktisk havde lyst til at dyrke og kunne komme afsted til?
Jeg glemmer stadig aldrig, hvor meget hoop’en rystede under min første træning. Da jeg endelig efter 20’ende forsøg kom op i ringen, så gyngede den så voldsomt, at jeg klamrede mig fast til ringen der hang fra loftet, som en lille koalaunge, der ikke ville give slip på sin mor. Instruktøren svingende rundt i den, og jeg sad og måbede, og jeg tænkte det dér kommer aldrig til at ske. Alligevel forsikrede instruktøren mig om, at jeg sagtens ville kunne gøre det samme, men det krævede lidt tålmodighed og træning. Jeg havde en god fornemmelse, da jeg gik derfra, og da jeg så også kunne mærke, hvor øm min krop var, tænkte jeg hurtigt: ”Det er ikke kun sjovt, men det er også virkelig god træning”. Derfor fik jeg hurtigt blod på tanden. Jeg ville mere ”aerial hoop”.
Jeg opgraderede hurtigt mit medlemskab, så jeg kunne komme til  træning oftere og samtidig træne min smidighed (efter 12 år med fodbold, så var jeg stivere end et bræt). Jeg blev hurtigt stærkere, mere smidig og følte en udvikling hver eneste gang jeg var til træning. Min krop blev hurtigt mere ”fit”, jeg følte mig mere energisk og glad - og udover det, var det også ufattelig socialt. Jeg fik hurtigt nye trænings-buddies, hvor vi aftalte at tage til træning sammen og de er i dag nogle af mine rigtig gode veninder.

Det er så to år siden, at jeg er startede - og jeg er stadigt ufatteligt vild med det. Instruktørerne i Pole Republic er gode til at udfordre os, og jeg lærer altid noget nyt, når jeg er til træning. De er gode til at tilrettelægge undervisningen, så alle niveauer er i stand til at være med og jeg føler virkelig, at de har fokus på, at man hele tiden udvikler sig – også får jeg også trænet lattermusklerne :)
Der er en afslappet stemning, hvor der er også plads til lidt sjov og ballade udover den hårde træning, hvilket jeg sætter stor pris på.
Jeg er sindssyg glad for, at jeg tog chancen og prøvede noget, som jeg slet ikke troede var muligt. Man kan åbenbart mere, end man tror...
 
#dukanhvadduvil #peopleofpolerepublic #venddinfitnesspåhovedet

// Marlene

DK
EN