Vi voksne kan også være bange - og synge lange, lange bange sange.

Børn går til poledance

børn poledance træning sport

For et par uger siden var vi så heldige, at Ekstra Bladet bragte en 2-siders reportage i deres lørdags avis. Da vi fik at vide, at reportagen var blevet trykt, gik der ikke mange sekunder før vi var fløjet ud på cyklen og ned til den nærmeste kiosk. Vi rev avisen ned fra hylden og skyndte os at bladre igennem for at finde vores billede (ja, man er meget ivrig når det kommer til medieomtale og man er et nystartet iværksætter-par!) Og da vi kom til side 14 var der ingen tvivl. Dér, på et kæmpe billede, sad et af vores super-dygtige børn, højt oppe i polestangen, med et let koncentreret smil. Vi var selvfølgelig henrykte! Hele to sider! Selve artiklen var rigtig godt skrevet og der var super fine observeringer om både musik, bevægelser og udtalelser, som der jo gerne er i en reportage. Dog var der specielt en sætning, vi studsede lidt ekstra over.

Der stod med store bogstaver: ”Børn og poledance virker mere modsætningsfyldt end så meget andet.” Vi kunne ikke lade være med at tænke ”Hvorfor”? Hvorfor virker det mere modsætningsfuldt end når et barn glider ned af en brandmandsstang på en legeplads? Børn er så stærke af natur i forhold til deres egen kropsvægt, de griber enhver chance for at klatre op i et træ de finder, enhver rebstige de skulle støde på og når de rammer legepladserne svinger de benene over de horisontale og vertikale metalstænger og laver kolbøtter og hænger på hovedet. Vi kan da selv huske som børn, at en af vores favorit ting var at vise vores forældre, hvor gode vi var til at svinge og hoppe rundt på legepladsen. Det virker jo umiddelbart som det mest perfekte match! At klatre og hænge sig i træer er jo ligesom at være på en pole, at kravle op i rebstiger er nærmest som at klatre på en silk, og at lave kolbøtter om de vertikale metalstænger er som at snurre rundt i en hoop.

Vi voksne kan også være bange
og synge lange, lange bange sange.
Der er så meget man skal passe på
Jeg har jo dig, jeg skal passe på.

Det virker vel egentlig kun modsætningsfyldt, fordi voksne har fået sat sig ind i hovedet at en polestang har med noget andet end leg at gøre? Og hvor kommer den tanke fra? Er det fra de film vi har set i tv, er det fra selv at have været på stripklubber eller det bare internettets indflydelse? Dit pigebarn har jo aldrig danset rundt på en stripklub og dit drengebarn er endnu ikke blevet influeret af voksenverdens fordomme om hvad en polestang kan blive brugt til. Og ja, vi ved da godt at man som forælder blot prøver at passe på sit barn og beskytte mod fordomme og alverdens afsky, men for børnene er en polesal jo bare en klatreskov, med en masse stænger, snore og hulahop-ringe i loftet. Så når de voksne siger, at poledance og børn virker modsætningsfyldt, er det så ikke bare "de voksne der synger lange bange sange" om noget, som indtil nu bare er ukendt? Så hvorfor skal børnene ikke have lov til at prøve noget nyt og styrke deres identitet ved at kaste sig ud i uprøvede ting, og se om det rent faktisk er sjovt?

Forleden ringede Nina ind til Go’ Morgen P3 i "De oversete nyheder" for at fortælle, at hun nu skulle til at undervise børn i pole fitness om mandagen. Den første reaktion fra værten Sara Bro var, om det nu var med tanke på at flere og flere børn skulle blive gode til at strippe. Og det er det jo bestemt slet ikke. Det er udelukkende med tanke på, at træning skal være sjovt, uanset om det er for børn eller voksne. Og vi har lavet en lille klatreskov lige ved siden af Flintholm St., så hvorfor skulle vi ikke også åbne op for børne poletræning? Så har de en mulighed for at prøve noget andet end bare den helt almindelige håndbold eller svømning – ja uden at sige noget ondt om den sport! Det kan da bestemt også være sjovt... Poletræning er bare lidt sjovere 😉

HVAD MED BRANDMANDSSTÆNGERNE PÅ LEGEPLADSEN?

Og som der også så fint blev udtalt i EB reportagen ”så skal strip industrien ikke have monopol på hvem der må lave kunstner i en pæl”, og det kan vi da ikke være meget mere enige i. Polestangen er et redskab i en sport. I fodbold og håndbold bruger man en bold, i badminton og tennis en ketcher, til ballet en vandret stang, til boksning en pude og jeg kunne blive ved i en uendelighed, men det ville være kedeligt. Det er de færreste sportsgrene som bliver udført uden at bruge et redskab. Så der er vel egentlig ikke så meget forskel på poletræning, fodbold, ballet eller boksning? Det er alt sammen træning, de bruger alle sammen et redskab til at nå målet og uden redskabet ville træningen ikke eksisterer – du kan jo ikke slå til tennisbolden med din hånd... Så i stedet for at fokusere på alle de dumme fordomme og fastholde de umoderne og gammeldags associationer, skulle vi så ikke hellere prøve at være åbne overfor at udvide vores muligheder for god, hård, udfordrende og effektiv træning? Og hvorfor lade vores børn prøve det af og lade dem afgøre om det er noget for dem eller ej.

DK
EN