About last night ...

I går lavede vi et Horror Halloween show på 8 minutter og 16 sekunder. Det var ret nice, hvis vi selv skal sige det...  Hvordan gjorde i? spørger du.
Vi giver dig her vores små tips til at lave et show eller koreografi.


1.    Find musik der kan inspirere dig

scary story

Når du lytter til en bestemt sang du godt kan lide eller som har en god rytme eller tekst, har du sikkert oplevet, at der popper bevægelser, billeder og måske endda følelser op i din hjerne. Det er de billeder, at du finder din historie og din koreografi.

Vi vidste at vi skulle lave et uhyggeligt show, men vi vidste også, at vi ikke ville have tekst med i sangen vi skulle danse til. Derfor begyndte at høre nogle forskellige sange på Youtube igennem og meget hurtigt havde vi fundet en sang, der tiltalte og som gave os uhyggelige billeder på nethinden. De billeder skulle vi så omsætte til en historie. Som vi lyttede sangen igennem, blev vi hurtigt enige om, at det klart måtte handle om en lille pige, der gik alene i mørket, som fandt et besat pole studie, fyldt med uhyggelige monstre og skabninger, som skulle tage hende igennem en uhyggelig rejse.


2.    Få hjælp til at udvikle din koreografi

Når du skal få ideer til din dans og din historie, kan det være en god idé, at få andre til at give dig idéer, som du måske ikke selv havde tænkt på. Spil dit musikstykke for en veninde eller kæresten og spørg hvilke associationer de får og snak om hvilke slags bevægelser der ville passe til forskellige passager i musikken – ud fra det kan det være nemmere at finde på moves, tricks og positioner.

Vi satte os sammen med de instruktører, der skulle være med i showet og vi spillede musikken for dem og fortalte den basale storyline til dem. Derefter kom de med deres input til hvad der kunne være fedt, hvordan man kunne lave et godt flow og hvordan vi skulle kreere den rette uhyggelige stemning med både overraskelsesmomenter og flotte bevægelser.

3.    Freestyle' uden at tænke, bare føle

Det kan være en god idé at danse lidt freestyle af to årsager: Hvis du på et tidspunkt i din koreografi glemmer hvad du skal i din koreografi og fordi en freestyle til det givne musikstykke du har valgt, kan fortælle dig om den musik passer til dig eller ej. Når du en gang eller to har prøvet at freestyle, hvor du ikke tænker over dine bevægelser, men bare lader din krop flyde til musikken du har valgt, og du stadig ikke rigtig kan ramme rytmen eller du simpelthen bare ikke føler at bevægelserne passer til musikken, så skal du nok prøve at vælge noget andet musik. Hvis du derimod føler at din krop og musikken får op i en højere enhed under freestylen, så vil du meget lette kunne bevæge dig på en fed måde, hvis du eks. glemmer dit næste move i din koreografi og stadig få din dans til at se smooth ud.

Vi havde eksempelvis aftalt, at når der kom et bestemt musikstykke, hvor vi alle sammen skulle danse på samme tid, så skulle det være freestyle – det var altså ikke noget vi havde indøvet. Vi var alle sammen så meget i karakter, at vi sagtens kunne finde på bevægelser, der passede til musikken og det gav en fed dynamik. På den måde gjorde vi os heller ikke afhængige af en bestemt koreografi og nogle bestemte bevægelser og moves vi absolut skulle huske. Vi kunne være meget mere i karakter og momentet og føle musikken.

Og det er hér det største trick ligger. For hvis du er komfortabel med at freestyle og tør stole på dine bevægelser til musikken, så har du meget lettere ved at sammensætte en koreografi. Det er også derfor, at vi kunne formå at lave en mini-koreografi hver for sig og sammensætte det til sidst i en fed storyline, fordi vi stoler på vores bevægelser og fordi vi tør bevæge os på den måde vores krop ønsker til den givne musik, uden rigtigt at tænke over hvorfor eller hvordan den bevæger sig.

Du kan se vores show på vores facebook her - husk at like vores side ;) Også læg mærke til de steder, hvor vi alle sammen danser samtidigt, at vi bare freestyler...

Det skal selvfølgelig også siges, at der bag en fed og god koreografi ligger mange timers øvelser, og man skal ofte gå dansen igennem flere gange, og når man så gør noget forkert eller glemme rækkefølgen, så må man bare overlade kroppen til musikken og freestyle indtil man genfinder den indøvede koreografi :)

// Nina & Maibrit

DK
EN