I sommer var en masse medlemmer og instruktører fra studiet på en pole fitness dance camp i Barcelona. Humøret var højt og vi var meget begejstrede for alle de fede ting vi nu skulle til at lære!
Men som tingene nu gik fik jeg en skade i min skulder igen, igen igen…. Igen! Og det skete allerede på den første dag på campen.
Det er simpelthen for vildt. Jeg har netop lige kigget min lægejournal igennem og kan tælle 6 store skader + det løse, som fibersprængninger og forstuvede tæer. Og nu skal det her ikke blive en klagesang, men jeg synes virkelig selv jeg er uheldig med alle de poleskader 🙁
Nå, men som som lægerne siger; når først leddet er “poppet” én gang, er der større risiko for at det sker igen. Og det gjorde det så i sommer i Barcelona. Det betød i mellemtiden, at jeg var sat ud i en måneds tid. Både fra træning og fra undervisning. Og denne gang var det som, der var noget der havde ændret sig og noget der var forskellige fra min reaktion efter de andre skader jeg har haft. Det var som om denne skade pludselig fik mig til at miste en smule af den motivation jeg havde for at lære pole dance og udvikle mig indenfor sporten – og i det hele taget bare træning. Det var som jeg bare tænkte: “Nej, fandme ikke igen! Nu gider jeg ikke mere! Jeg er træt af de dumme skader og det kan ikke være rigtigt, at den sport jeg elsker allermest, skal påføre mig så meget smerte!” Jeg talte meget med pigerne i Barcelona om hvad jeg skulle stille op, og de var sjovt nok, meget enige alle sammen. De foreslog at jeg tog en pause fra pole fitness og i stedet begyndte at træne aerial hoop. Det ville både være bedre for min skuldre, da man ikke så ofte kommer ud i tvistede greb og det ville opbygge min styrke, nogle nye steder omkring skulder og ryg. Så det var måske en rigtig god ide at starte til hoop! Også for min krops skyld.
Ærligt havde jeg faktisk aldrig overvejet aerial hoop som en mulighed for mig. Jeg har aldrig rigtigt prøvet det og de gange jeg har leget med en hoop, konkluderede jeg meget hurtigt at det slet ikke var noget for mig. Det gjorde ondt i hænderne og i knæhaserne og jeg var ikke begejstret de ting man kunne lave i en hoop.
Men da pigerne foreslog det i kombination med min de-motivation for polestangen, tænkte jeg: “Ja squ! Jeg prøver det – for real denne gang!”. Og det gjorde jeg så da jeg havde fået genoptrænet min skulder nok. Og jeg må indrømme. Det er virkelig sjovt! Og jeg har super meget genfundet motivation for at træne! Jeg synes det er så sjovt at tage aerial hoop timerne.
Det er som jeg bare træner for at lære noget for mig og som gør mig godt! Og efter en aerial hoop, kan jeg mærke på min krop, at den er glad. Den har ikke ondt, som på samme måde efter en pole fitness time. Den er træt i musklerne på den gode måde – ikke på den smertefulde måde. Men det der også vigtigt her, er, at jeg faktisk får mere og motivation for at træne pole igen. Jeg har besluttet at jeg ikke starter op før januar, bare for at sørge for, at mine skuldre er helt klar igen. Indtil da vil jeg blot undervise mine pole fitness timer og selv træne aerial hoop på siden.
Det blev en forholdsvis lang fortælling og det jeg egentlig bare ville frem til er, at hvis du måske går og har mistet en lille smule motivation for den aerial sport, så prøv lige en anden. Bare et par gange og få nogle succesoplevelser med den. Det er altså helt okay at holde en lille pause for nogle gange er det dét der skal til for at kunne savne noget. Men det kan også være en god ide at dyrke to aerial sportsgrene, da de helt sikkert vil kunne tilføje inspiration til din daglige træning og styrke din krop på en helt optimal måde!
// Nina