Fødder i hovedet og frem-tittende nipples

At være instruktør er fedt, men det kan også give bagslag. Bogstavelig talt… Læs hvordan det er, at være instruktør på en aerial time.

instruktør og medlem

Det sker i slowmotion. Den nøgne fod med fem rød-lakerede tæer kommer flyvende fra højre med 370 km i timen. Du ser dem bare komme direkte mod dit ansigt og på et splitsekund skal du vurdere om du kan nå at lave matrix-bevægelsen bagover, samtidig med at afværge den polestang du VED står lige bag dig eller om du bare skal tage slaget… Og nogle gange er sanserne bare ikke helt i top også når du slet ikke at vurdere noget som helst, og SLAM! Så har du fået en flad med en fod..

matrix

At være instruktør på en pole fitness, aerial silk eller aerial hoop er bestemt ikke ufarligt og ovenstående scenarie er almindeligt hverdagskost. Heldigvis gør det ikke noget at få en hånd, fod eller andre kropsdele i hovedet, for vi elsker jo vores elever <3

Og fordi vi elsker dem, elsker vi også at følge med i deres proces når de udvikler sig som små aerialister og ofte bliver instruktøren crazy hyped over et trick som en elev lige har nailet. Og det er altså mega svært ikke at skjule sin begejstring og hvine op, for det er jo os, der har været med til at få det til at ske!

Det er da heller ikke unormalt at blive intime med eleverne, men på en lidt mærkelig, ufrivillig måde. Som du jo ved, er det helt normalt at være fysisk tæt på hinanden når man laver pole fitness, aerial hoop eller aerial silk. Specielt når instruktøren skal spotte eller tjekke op på et kravl eller en teknik. Så kan det nogle gange ske, at eleven kommer til at placere hånden eller foden forkert eller på anden vis komme skævt eller forkert ind i et trick, så man helt ufrivilligt kommer til at røre steder, hvor man normalt ikke tænker, at man ville behøve spotting eller bare berøring fra sin instruktør. Men bare tag det roligt, som instruktører er vi vant til det, og vi tænker faktisk slet ikke over at vi rør et forkert sted – det eneste vi har for øje er nemlig din sikkerhed, så vi bekymrer os bare om, at du ikke falder ned.

Og som du ved, så har man ofte ikke så meget tøj på når man træner, specielt i pole dance. Så hvis der lige er en nipple der slipper ud eller titter frem fra sportsbh’en, så er det altså ikke noget vi ikke har set før. Så slap du bare af og pak den væk igen. Eller hvis shortsene lige sidder lidt skævt og forkert efter en lang kombination, så skal du heller ikke være flov over at hive trusser på plads igen. For helt ærligt, vi har alle sammen været der, og det er højest sandsynligt noget som sker igen om 3 minutter.

Også er der den alle instruktører har prøvet: at få et hjertetilfælde under timen. Man står dér og spotter en elev og lige pludselig hører man et KÆMPE brag bag sig: halv svedig hud der klasker mod trægulvet og det første man tænker er: ”F***! Jeg må ringe 112 med det samme!” Når man vender sig om, ligger der en overmodig pige på gulvet, lidt rød i hovedet, skrald-grinene: ”Ups!” siger hun bare. “Jeg kunne vist ikke lige holde fast..” Man får simpelthen et kæmpe shock! Man tror jo for pokker, at der er en der er faldet ned fra de 4,3 meter ! OMG altså!..

Men det vigtigste af det hele – vi elsker alle dele af det. Det er simpelthen det fedeste job i verden. At får lov at blive lukket ind i de her fantastiske piger og drenges liv, og være med til at gøre deres aerial-rejse til den bedste i verden og følge dem blive store, stærke og dygtige… der findes altså ikke noget bedre.

Så tak fordi I, elever, gør instruktørjobbet til det bedste arbejde i verden <3