Er du fordomsfuld?

De kigger måske først en lille smule skeptisk på dig, og inden du får set dig om, har du i 15 min stået og forsvaret den sport du og mange andre træner hver dag.

Fordomme findes i alle hjørner og kroge af ens hverdag. Hver gang vi møder en ny person danner vi os et indtryk af dem, ud fra den måde de bevæger sig, klæder sig, deres kropssprog og den måde de kommunikerer på. Men disse tanker om personen er baseret på en kort opfanget viden og ikke fordi vi kender personen. Sådanne fordomme kan du også møde når du fortæller folk, at du træner Pole Fitness. De kigger måske først en lille smule skeptisk på dig, og inden du får set dig om, har du i 15 min stået og forsvaret den sport du og mange andre træner hver dag. Og ja, vi ved da godt hvorfor fordommene stadig er der, men på den anden side, er det ikke også lidt old fashioned at vi ikke følger med tidens trend i forhold til sportsgrene? Og så bør man vel ikke udtale sig og drømme folk, før man ved hvad sporten rent faktisk indebærer?

Hvis du selv på et tidspunkt har prøvet pole fitness træning, er dine fordomme helt sikkert svedt væk. Du fandt ud af, at det var super hårdt, du følte dig højest sandsynligt på ingen måde elegant eller sexet, men måske nærmere end smule klodset – men du synes helt sikkert at det var sjovt, hårdt og nok slet ikke som du forventede! Du fik lynhurtigt respekt for dem, der træner pole fitness, og den utrolige styrke de har formået at opbygge. Og hvis du endnu ikke har prøvet det, hvad så med at tage en tur i pole fitness studiet og få nedbrudt resterne af forbeholdenheden?

Heldigvis står vi i den situation, at synet på poledance og pole fitness så småt begynder at ændre sig. Bare på de 4 år, hvor vi har trænet pole fitness er vi gradvist stødt på færre og færre skeptiske blikke og spørgsmål.

Pole Fitness hører ind under den overordnede aerial-gren Aerial Fitness. Her trænes der også blandt andet Aerial Silk og Aerial Hoop, som er ren og skær akrobatik i luften. Aerial Silk er to silkesnore som hænger ned fra luftet, hvorfra man kan lave tricks og drops. Aerial Hoop er en forstørret tung hulahopring hængt op i luften, som man så bruger til at bevæge sig rundt i. Begge aerial former er hård træning, men modsat poledance er de ofte kun associeret med cirkus og styrke, da de ofte er set i Circus de Soleil, hvor performerne faktisk også har optrådt med polestænger.

Om man starter til Pole, Hoop eller Silk er en smagssag – nogle dyrker alle tre ting og andre vælger kun at dyrke en af de forskellige former. Det er meget forskelligt hvad folk falder for og hvad det lige er, som gør, at man vælger den ene frem for de andre. Men fælles for dem alle er, at motivatition for at komme til træning er i top, og i stedet for at ”frygte” træningscentret, glæder du dig faktisk til at skulle afsted. Din balance forbedres, din muskelstyrke stiger og din selvtillid boostes – what’s not to like? Når vi træner rundt i studiet, føler vi os som små akrobater. Vi svinger os på hovedet i polestangen, drejer rundt i hoop’en og kravler til tops i silken, vi bliver stærke helt uden at mærke det og træningen føles som leg. Vi griner med hinanden, støtter hinanden og hjælper hinanden med at koordinerer hvordan vi skal svinge både højre arm og venstre ben tilbage på samme tid, for at ende i en elegant position.

Så det kan godt være at verdenen udenfor Pole Fitness-miljøet er ramt af fordomme hér og dér, men i bund og grund, er de der træner sporten blot kvinder og mænd som endelig har fundet en sport som kan trække dem op af sofaen hver dag, ligesom alle andre der elsker at træne har. Det er folk som elsker at have det sjovt og føle at de er børn igen. Man har hele tiden små mål at træne hen imod, som kan styrke motivation og inspirere til at fortsætte.

Vi kan kun sige at vi er glade for at vi trodsede fordommene og startede vores eget Pole Fitness studie, for det har helt klart været et af de bedste valg i vores liv. Tænk engang… hver dag får vi lov til at gå på legepladsen og lege med de mennesker vi aller bedst kan lide, og gøre det vi synes er aller mest sjovt, grine og samtidig blive stærke og komme i form… Så hvad er det der stopper dig fra at give det et forsøg?