Pole Republic Odense

Inden længe slår vi dørene op til et nyt og lækkert Pole og Aerial træningsstudie i Odense - og nøj, hvor vi glæder os!
pole republic odense

Vi glæder os helt vildt til at byde jer indenfor i Pole Republic Odense til masser af træning og sammen med jer bygge et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor vi kan dele vores kærlighed til Pole Fitness, Aerial Hoop og Aerial Silk.

Det er en spændende rejse, der ligger foran os. For lige knap 3 år siden åbnede vi vores første Pole Republic studie i København. Siden da har vi skabt et dejligt fællesskab med masser af grin, smil og venskaber, samtidig med at vores medlemmer er blevet stærkere, gladere og fyldt med selvtillid. Vi vil ikke kun være et træningssted. Vi vil også være et sted hvor venskaber starter, ens selvtillid boostes og hvor der er plads til forskellighed. Og nu er vi klar til næste step på rejsen, til at dele vores passion med Odense og alle jer, som gerne vil prøve en ny og anderledes træning i og omkring Odense. 

Først vil vi lige starte med at fortælle lidt om det nye studie og hvad du kan se frem til…

Studiet kommer til at ligge på adressen: Pakhusgården 1!
Det første du kommer til at møde, når du træder ind af døren er et receptions- og loungeområde. Her tager du skoene af og stiller dem i skoreolen. I loungeområdet vil du kunne få en kop kaffe eller the, snakke og hygge med dine veninder og om sommeren vil der være en åben port, så du kan sidde og chille i solen med en is eller kold drik efter træning.

Herfra bevæger vi os lidt længere ind i lokalerne – hen til omklædningen. Her vil du kunne klæde om og lægge din taske og jakke.

Nu er du klar til træning! Du går ud af omklædningsrummet igen og nu åbner du døren til de to træningssale. Der er et dejligt lysindfald fra vinduerne, store flotte spejle, så vi kan se hvad vi laver og der er 4 meter til loftet – både i Aerial Salen og i Pole Fitness salen. I Aerial salen er der 6 silks og 6 hoops. Vi er altid to og to om vores aerial redskaber, da det er godt at vi kan spotte og vejlede hinanden – og det skaber samtidig et rigtig godt sammenhold!

I pole fitness salen er der 12 pole stænger. De kan alle sammen spinne og de er alle nikkel-frie. Her kan vi både lave low flow og high drops.

Vores fokus er, at træning skal være sjovt og samtidig være med til at opbygge den krop du godt kunne tænke dig. Til at nå det mål tilbyder vi 3 forskellige træningsformer: Aerial Hoop, Aerial Silk og Pole Fitness. Hvis du ikke er helt sikker på hvad det er, så tag et kig på vores hjemmeside eller Instagram, så vil du hurtigt danne dig et overblik, men vi vil også kort dig nogle facts her.

Først har vi Aerial Silk, som de fleste kender fra cirkus. Vi vil have 6 silks, som man deler to og to. De hænger i vores “Aerial Rum”. En silk er to silkesnore som hænger ned fra loftet. Herfra kan du kravle op og lave flotte positioner. Du kan binde dig ind og lave overraskende drops, hvor silken vil gribe dig igen, og hele vejen igennem vil din core og armmuskler være på arbejde. Aerial silk praktiseres endnu ikke så meget på træningsplan i Danmark, så det bare om at komme i gang før naboen og så er der da også lidt ekstra at snakke om til næste frokostpause eller familiefest!

Så er der Aerial Hoop, som de sidste par år blevet mere og mere populært. Dem kommer vi også til at have 6 stk. af, som man også skal dele to og to. Nogle af jer kender nok også denne akrobatiske træning fra cirkus, eller måske fra navnet “Lyra”. Her hænger du i en hula hop lignende ring af jern over jorden. Først svinger du dig op i hoop’en og herfra er der masser af muligheder. Man kan sidde i flotte positioner inde i hoop’en hvor man udfordrer sin balance, udnytter sin fleksibilitet og laver flotte splits rundt om ringen – eller du kan opbygge din styrke og bruge den til at løfte dig op i toppen. 

Sidst men ikke mindst har vi Pole Fitness eller pole dance, som de fleste nok kender til. Vi kommer til at have 12 pole stænger – dem skal man ikke deles om. De står i vores “Pole Fitness rum”. Pole fitness blev i 2017 anerkendt på verdensplan som en sport med OL potentiale. Vi bruger pole stangen som et redskab til vores fitness træning. Ved hjælp af den, kan vi bære vores egen vægt i spins rundt om stangen eller løfte os op i flotte tricks, hvor koordinationen og musklernes evne til at koordinere med hinanden bliver sat på prøve. Samtidig kan vi forbedre vores kondition ved at lave dans og længere kombinationer. 

Det allerbedste er, at alle tre træningsformer er begyndervenlige! Så der er ingen undskyldning, hvis du ikke har prøvet det før og mener at du “ikke er stærk nok”. For hvis du ikke starter, bliver du jo aldrig stærk nok. Og så er det jo også altid sjovere at træne noget, hvor man rent faktisk ikke skal tvinge sig selv op af sofaen for at tage afsted. 

Vend din fitness på hovedet i Odense!

Nina & Maibrit